Provipal bliver en del af den skandinaviske SmartRetur-familie

En af Danmarks mest succesfulde pallevirksomheder Provipal bliver den seneste tilføjelse til Nordens førende returlogistik virksomhed, SmarRetur. Med en solid etablering i det sydlige Danmark giver det samlet set SmartRetur en bredere dækning i hele Norden.

Et naturligt skridt til at øge kvaliteten og sikre kvantiteten

Provipals stiftere René Kjeldsen og Mikkel Jørgensen er enige om, at dette samarbejde kommer til at betyde mere power for Provipals kunder samt et bedre og mere langsigtet perspektiv for virksomheden.

-Med SmartReturs netværk er vi automatisk sikret et bedre flow og vi kan i fællesskab sigte endnu højere. Derudover vil den stigende pallemangel og råvaresituationen skabe uforudsigelighed for mindre aktører, mens de større bliver bedre i stand til at styre ressourcerne på tværs af grænserne, siger René og Mikkel.

En førende virksomhed med vækstpotentiale

Koncerndirektør i SmartRetur Søren Eriksen er glad for, at Provipal ønsker at blive en del af den skandinaviske SmartRetur-familie.

-Provipal er en succesrig virksomhed, og vi glæder os til at starte et samarbejde op med så gode og dygtige mennesker. Provipal vil fortsætte som sit eget brand og gøre tingene på deres egen måde, men integreret i et større netværk. Vi har vækstplaner for eksisterende og nye kunder i Norden, og vi arbejder på at udvide serviceudbuddet med innovation og nye tiltag, fortæller Eriksen.

Smart er fornavnet

René og Mikkel er også overbeviste om, at SmartReturs markedsførende IT-portal kommer til at blive et plus for virksomheden og dens kunder.

-Alle taler om digital kontrol og et automatiseret miljøregnskab, som ingen andre i branchen tilbyder. Når vi får det på plads, vil vores kunder i endnu højere grad kunne optimere deres flow samt ressourceforbrug, slutter de.

Stort potentiale sammen

SmartReturs danske direktør, Henrik Skøtt har i de sidste mange år fået et godt kendskab til Provipal og ved hvad de står for, hvilket ikke har gjort ham mindre entusiastisk.

-Sammen står vi stærkere, og vi kan i fællesskab løfte niveauet i denne branche endnu et hak, hvilket ville være udfordrende for os hver især. Alle har spået en konsolidering af returlogistikken, og det er fantastisk at sidde i førersædet sammen med andre dygtige spillere, siger Skøtt.

Fakta om SmartRetur:

SmartRetur er med sine aktiviteter i Norge, Sverige og Danmark Nordens førende aktør inden for returlogistik med en omsætning på 50 millioner euro. Virksomheden blev etableret i 2001 og er i dag ejet af den norske PE-fond Norvestor samt ansatte.

Fakta om Provipal:

Provipal blev stiftet i år 2009 af René Kjeldsen og Mikkel Jørgensen. De har med deres mange år i branchen etableret sig som en markant spiller på det danske marked. De har opnået at blive kåret som Gazellevirksomhed hele fem gange. En yderst succesfuld virksomhed med en omsætning på ca. 100 millioner kr.

For yderligere information, kontakt venligst.

René Kjeldsen: rk@provipal.dk

Mikkel Jørgensen: mj@provipal.dk

Henrik Skøtt: henrik@smartretur.dk